About me

Jeg har besluttet mig for at udvikle min tennis og se, hvor god jeg kan blive. Jeg vil spille mere tennis. Min tennisklub, min træner, min familie og mine venner synes, at jeg skal spille mere tennis. Jeg har besluttet at spille professionel tennis.
I sommeren 2010 – efter fire år med college tennis og en bachelor i engelsk – kvalificerede jeg mig til DM og spillede mig i finalen i single og vandt mixdoublerækken med min makker og klubkammerat Maria Jespersen. Men for at rykke ind på ATP verdensranglisten, var jeg nødt til at rejse ud og starte fra bunden – Future turneringer. Fordi jeg ingen point havde, måtte jeg spille tre indledende kampe, for overhovedet at kunne spille om point. Min klub og min familie sponsorerede nogle få rejser, og i oktober havde jeg fået mine tre første ATP-point og lå omkring 1200 i verden.
Jeg har lagt en plan. Fem års tennis, hvert år med et resultatmål og en masse procesmål, så jeg konstant kan fastholde min udvikling. Ifølge planen skal jeg spille niveauet over Future; Challenger turneringer om to år og ligge omkring 300 på ranglisten. Fem år frem top 100 og adgang til det højeste niveau – ATP.
Efter turneringerne i 2010 og 2011 indså jeg, at mit mål kun kan opfyldes, hvis mange flere end blot min tennisklub og nærmeste støtter mig økonomisk. Det kræver flere, som vil støtte mig i at udleve min drøm.
Jeg vil gerne dele min historie; mine udfordringer og resultater, succeser og fiaskoer og mine erfaringer i det daglige – på og udenfor banen.
I april 2011 blev jeg dansk mester i single, og på nuværende tidspunkt har jeg 5 ATP-point i single og 16 i double og jeg er sulten efter mere tennis. Følg mig her på min blog. Derefter kan du vælge om du vil være en del af historien.
Målsætninger
Primære målsætninger (internationale)
2011: Top 800 på ATP ranglisten
2012: Top 300 på ATP ranglisten
2013: Kval. i Grand Slam
2014: Top 100 på ATP ranglisten
2015: Top 25 på ATP ranglisten
Sekundære målsætninger (nationale)
2011: Fast mand på det danske Davis Cup hold
2011: Vinde DM på grus
Spillerprofil
Navn: Philip Andreas Ørnø
Fødselsdato: 09-12-1986
Højde: 195 cm.
Vægt: 78 kg.
Spillehånd: Højre, tohåndsbaghånd
Spillet siden: 1994
Professionel siden: 2010
Klubber: Helsingør og Helsingborg
Trænere: Jonas Svendsen og Andrew Burgess
Stærke sider: Serv, baghånd og hurtighed
Ketcher: Wilson Six One 95 (greb 3)
Strenge: Luxilon Big Banger Alu Power
Tension: 22 kg.
Resultater
Pressen
Helsingør Dagblad DM sejr April 2011


